blogmand.dk
- En mands daglige ucensoreret tanker og iagtagelser :)


En alvorlig arbejdsskade

- skrevet 30. april 2016 kl. 06:49 @blogmand
keywords:
#arbejde
#arbejdsskade
#tømrer
#perfektionist

Den ramte lige pludselig! ved ikke præcis hvornår det skete? Jeg kalder det en arbejdsskade, når nogle spørger...

Som tømrer, når jeg kommer hjem til nye mennesker, kan jeg ikke lade være med at kigge samlinger. Mine øjne skyder rundt i rummet som en 3D scanner der er kommet på en svær opgave. Mine hænder kribler, de lider af alt andet end berøringsangst, som en anden med OCD prøver de at slippe tvangstankerne. Jeg prøver at skjule det, for det er sgu pinligt. Hvis de bemærker det, så tror de nok jeg synes at det er dårligt lavet, men sådan er det ikke. Vores eget hjem, som går under "byggepladsen" på facebook har jo tusindvis af skæve kroge og samlinger der gaber mere end når konen kommer hjem fra en dobbeltvagt!

Afledningsmanøvren flyver ud af munden på mig...

...det skal du ikke tænke på! Der skal være plads til forbedringer
 
...tingene bevæger sig! Det er et levende materiale
 
...op med humøret! Det er kun dig, der ser det, fordi du ved det...

 

Som webnørd kan jeg ikke lade være med at gøre browservinduet mindre, lige hive lidt i kanten, for at se hvordan siden vil se ud på en mindre skærm eller en mobil. Hvorfor? Det er jo ikke sådan at jeg bruger tid på at skrive til ejeren af siden "Øeeeh.... har du egentlig tænkt på at få mobiloptimeret hjemmesiden og få lavet et responsivt design" WTF - hvad sker der? STOP dig selv - NU!

Heldigvis er det ikke kun mig :) Vi havde engang en kok på besøg til grill-jeres-egne-bøffer-aften. Aldrig mødt manden før, indtil vi lige pludselig kom hinanden enormt meget tættere, da han helt umotiveret stak fingeren i min luns kød på grillen. "Den er færdig!" sagde han. Tak :) Det må da også betegnes som en arbejdsskade?

Kender du det? Smid en kommentar ;)

- Synes du om artiklen?

så del eller like med dine venner på de sociale medier ...eller endnu bedre... du kan skrive en kommentar OG dele artiklen :)
URL: http://www.blogmand.dk/blog/19/en-alvorlig-arbejdsskade