blogmand.dk
- En mands daglige ucensoreret tanker og iagtagelser :)


Forskellen på piger og drenge

- skrevet 23. februar 2016 kl. 09:59 @blogmand
keywords:
#blogdk
#opvækst

Fandt nedenstående noter skrevet af vores datter Sille. Ved første øjekast ser det nok helt normalt ud... Noter til hendes 10 års fødselsdag... men når man så tager i betragtning at hun først har fødselsdag i oktober om 9 måneder :|

Så kan jeg ikke lade være med at tænke lidt over hvor dejligt det er at vores børn er så forskellige og hvorfor jeg for alt i verden aldrig kommer til at fortryde at vi lige gav den et sidste skud og forøget vores chance i det store lotteri for at få en pige! Ikke fordi de er bedre eller sødere end drengene, men fordi det åbner op for endnu et univers af herligheder! De er bare så utroligt forskellige. For eksempel kan man i god tid op til jul sige til vores 2 drenge at de skal skrive deres ønsker ind på facebook så resten af familien kan snuse, men medmindre man lænker dem til sofaen nede i stuen, fuldstændig ude af stand til at lave andet end skrive ønsker ind, så sker der nada.

...og der er flere punkter som bekræfter teorien > jeg møder tidligere end vores børn, så der gik faktisk et stykke tid inden jeg opdagede at vores 9 årige datter står op ca. en halv time tidligere end vores 14 årige teenage knægt. Så laver hun et par toast med chokolade klar til ham og går derpå op og vækker ham WTF!!! Jeg troede ikke mine egne ører og blev nødt til lige at få bekræftet det af ham self! Hvis det var 2 drenge i samme situation ville oddsene da pege på at den ældste påtog sig rollen som den "voksne".

Min overbevisning om opvækst har nok altid været ...uden at være homofob eller på anden måde have noget imod homoseksuelle... at de børn der vokser op med 2 fædre eller 2 mødre har manglet noget. De hårde diskussioner, playstation, sport mm. med farmand og trøst, shopping og madlavning hos mor - hahahaha.. der er nok nogle læsere som synes den her er helt gal skrevet og ryster på hovedet, men som den provokatør jeg er, så puster jeg lige en sidste gang på lunten med kommentaren, min kone ælsker "...det er fint vi har hver vores mening om tingene og vi behøver jo ikke at være enige!"

Jeg er selv enebarn og vokset op med en far jeg besøgte hver 2. wekeend inde på Nørrebro - det er en helt anden historie. I min barndom ude på vestegnen hos min mor, der har jeg savnet strammere tøjler eller sagt på en anden måde en farmand. Jeg kan ikke huske at vi har haft de store diskussioner, men det har jeg så til gengæld fået indført i vores hjem, hvor jeg synes at noget af det bedste er når vi sidder sammen og alle får lov til at komme med deres mening eller bortforklare en eller anden situation.

Man er jo ikke altid herre over hvilken opvækst man får. Søskende eller ikke søskende. Kernefamilie eller enlig forælder osv. Det enkelte individ om det så er en søster, bror eller enebarn der udtaler sig vil jo nok sige at deres opvækst er den perfekte. Forhåbentlig!

 

Hvordan oplever du forskellen mellem mand & kvinde? 

Skriv det gerne i nedenstående kommentarfelt...

 

- Synes du om artiklen?

så del eller like med dine venner på de sociale medier ...eller endnu bedre... du kan skrive en kommentar OG dele artiklen :)
URL: http://www.blogmand.dk/blog/5/forskellen-på-piger-og-drenge