blogmand.dk
- En mands daglige ucensoreret tanker og iagtagelser :)


Ferie på en anden måde

- skrevet 2. august 2016 kl. 15:30 @blogmand
keywords:
#ferie
#malaga
#bornhom
#spanien
#grupperejse
#tyrkiet

Vi har holdt ferie med 2 andre familier i år. Det gik rigtig godt og hvorfor skulle det ikke gøre det? Tjoeh... kender du Murphys lov?

- hvis noget kan gå galt, så går det galt...

Historien starter med, at en af mine kolllegaer spørger om vi vil med hans familie og et af deres vennepar + børn til Malaga, Spanien i alt 13 mennesker. Vi har ikke tidligere prøvet at rejse på den måde, men det lyder spændende :) Vi lejer et hus med egen pool og det hele ser fint ud lige indtil 30 dage før afrejse, hvor min kollega skal opereres for sprunget akillessene. Efter denne operation vil hans forsikring ikke lade ham rejse udenlands, så Malaga er nu udelukket.

Vores børn har på det her tidspunkt talt ned fra ca. 723 dage på vores dørtavle, så vi beslutter os for, at de ikke skal snydes for solferie. Vi bestiller en 1 uges all-inclusive = ligge-ved-poolen-og-spise-og-drikke-ferie til Tyrkiet. Ugen inden afrejse er der terror i Istanbuls lufthavn og i den uge vi er dernede er der kupforsøg, men tingene lykkedes og vi havde en fantastik tur :)

I mellemtiden er min kollegas kone faldet i snak med et par som har et hus på Bornholm. De skal rejse i den uge, som vi har planlagt gruppeferie og vi må gerne låne deres hus :) What are the odds? De har 7 delebørn + 1 hund og vi er p.t. 13 mennesker. Nu sker det at Tordentå bliver tilbudt at træne med på 1.holdet hele ugen og storebror ser sit snit til at blive hjemme og holde øje med ham og samtidigt få afprøvet den nye vandpipe. Så...

Nu er vi startet på arbejde og kan kigge tilbage på en super vellykket ferie :) ...og hvad er så konklusionen... det må være at > hvis man vil det, så skal det nok lykkedes og hvis blot man er i godt selskab, så betyder det mindre i hvilke rammer!
 

- Synes du om artiklen?

så del eller like med dine venner på de sociale medier ...eller endnu bedre... du kan skrive en kommentar OG dele artiklen :)
URL: http://www.blogmand.dk/blog/59/ferie-på-en-anden-måde